Seneste nyt

JN Computer fusionerer med HJ Kontorcenter

15. februar 2020 kl. 11.27

Efter 10 år som selvstændig søger Jens Nørgaard nye udfordringer.

Med et ønske om større fokus på IT-support til erhvervslivet i Nordjylland, flytter JN Computer nu ind i HJ kontorcenters lokaler.

Fusionen er en naturlig overgang, efter flere års godt samarbejde, med at servicere fælles kunder.

Jens Nørgaard har længe gerne villet lægge flere kræfter i support til virksomhederne og mindre kræfter i butikkeDa tiden nu var moden, og butikken kunne afvikles nænsomt, var valget ikke svært.

Flytningen vil være tilendebragt d. 1. april 2020 og butikken i Danmarksgade vil i den forbindelse have sidste åbningsdag d. 27/3-2020, evt. tidligere.

JN Computer vil i butikken køre udsalg i feb. og marts, så hold øje med den gode handel på deres Facebookside eller i butikken.

Reklamationer og garantisager kan fra 1-4-20 indleveres i HJ Kontorcenters butikslokaler.

For alle nuværende erhvervskunder, vil der ikke være nogen forandring i den daglige arbejdsgang.

Jens Nørgaard tager sin trofaste medarbejder Mikkel Rasmussen med, så Mikkel sidder stadig klar ved telefonen, og IT afd. vil have sit eget kontor og værksted i HJ Kontorcenters lokaler på Virksomhedsvej 2 i Frederikshavn.

Jens Nørgaard og Mikkel Rasmussen starter i HJ Kontorcenter d. 1 April - med samme tlf. numre.

Jens Nørgaard siger tak til alle de dejlige privatkunder, som har støttet butikken siden åbningen i 2010.

Samtidig glæder han sig nu til at kunne bruge al sin energi på sine erhvervskunder og glæder sig til de mange nye kunder, der venter i fremtiden.

HJ Kontorcenter ønsker JN Computer velkommen i deres lokaler, og de glæder sig til et endnu tættere samarbejde med Jens Nørgaard og Mikkel Rasmussen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste