Jeg har aldrig kedet mig

ØSTERVRÅ: Han kom ud at tjene allerede som 9-årig, har aldrig prøvet at være arbejdsløs og sagde farvel til arbejdsmarkedet som 76-årig. Onsdag den 5. juni fylder Hans Nielsen, Primulavej 29, Østervrå, 90 år.

Hans Nielsen er født på et lille husmandssted ved Hørby, som den tredje i en søskendeflok på seks. Allerede som 9-årige kom han ud at tjene ved landbruget, hvor han bl.a. skulle malke og muge ud. Skolegangen var begrænset til et par gange om ugen, og hvis bondemanden havde brug for ham, var det på bekostning af skolen. For et halvt års tjeneste modtog han den fyrstelige sum af 50 kr.

Hans fortsatte med at arbejde ved landbruget indtil soldatertiden, som tog sin begyndelse i Viborg. Den otte måneders værnepligt blev forlænget til 12 måneder p.g.a. Koreakrigen, og det førte til ophold bl.a. i Nymindegab, hvor Hans havde køkkentjans og serverede i officersmessen. – Her fik jeg lært at lave mad, og hvordan man dækker et bord, fortæller Hans.

Det havde i flere år naget ham, at hans skolegang havde været så minimal, så med hjælp fra en lille opsparing, meldte Hans sig til et halvt års højskoleophold i Vraa, og det blev en rigtig god oplevelse. – Her lærte jeg mere på et halvt år, end jeg havde lært i hele min skoletid, husker han.

Tilbage på landet, men også med lyst til at, der skulle ske noget andet, var Hans ikke sen til at sige ja, da en god ven, Evald spurgte, om han ikke ville med ud og se sig lidt om.

Hovedstaden

Evald og Hans besluttede sig for, at de ville tage til hovedstaden, for der havde de aldrig været. De købte billet til natsejlads med Aalborgbåden. De havde knapt sat foden på kajen næste morgen, før en af gadens mere lyssky elementer råbte dem an på Nyhavn. Han ville gerne sælge dem et armbåndsur, og som en scene fra en Balling-film rullede den salgsivrige københavner begge ærmer op, og afslørede ikke bare et, men en hel stribe af urer. Han fortrak dog hurtigt, da Evald inviterede ham ind i en port.

Nu lod de to nordjyder tilfældet råde, da sporvognen linje seks rullede forbi, blev de enige om at stige på, og de endte på Hans Knudsens Plads. Her var der dog ikke mange arbejdspladser at få øje på, så de spurgte en forbipasserende, om han kunne fortæller, hvor de kunne finde et arbejde. – Hør I er da vist fra Vendsyssel, konstaterede manden, der med det samme havde genkendt sin egen egnsdialekt fra Taars. Evald og Hans blev henvist til Hørsholm Planteskole, hvor de kom i lære som gartnere, og her blev det til yderligere et års ansættelse for Hans efter den fire år lange læretid. Herefter søgte han nye udfordringer, og kom til at arbejde som nattevagt på Frilandsmuseet. Hvor han sammen med en hund skulle holde øje med bygninger og friarealer. Nye jobs fulgte i årene efter. - Det hårdeste job var nok, da jeg arbejdede på et hestestutteri, og skulle passe 24 travheste, fortæller Hans, de kunne nok være nogle vilde krabater.

Det var også i hovedstaden han mødte sin kommende kone Birthe, og efter nogle års bekendtskab blev de gift og fik sønnen Henrik.

Det blev til 18 år i hovedstaden inden den lille familie hev teltpælene op og flyttede til Veddum i Midtjylland, hvor Hans blev bestyrer for et hønseri med 6.000 høns. – Det var mange æg, der skulle samles ind hver dag, udrugning af kyllinger og fornyelse af besætningen, rengøring og vedligehold, husker Hans.

Familien flyttede længere nordpå til Sæby, hvor Hans fik job hos sagfører Mehlsen i Sæby. De to kendte lidt til hinanden, fordi Hans på et tidspunkt havde passet have for Mehlsens søster i København. Jobbet bestod i tilsyn med Mehlsens ejendomme, varetagelse af arkivet og assistance ved hitgodsauktionerne, som Mehlsen stod for i mange år.

Syv år senere blev Hans halinspektør i Sæby Badmintonhal, og Birthe passede cafeteriaet. Her var parret indtil 1982, hvor de overtog forpagtningen af cafeteriaet i Østervrå Hallen og senere flyttede til Østervrå. Desværre blev Birthe alvorligt syg og døde i 1986, og Hans sagde forpagtningen op.

Han kom efterfølgende til at køre mad ud for Dybvad Kro, og i 10 år kørte han Vendsyssel tyndt med suppe, steg og is. Et godt stykke over pensionsalderen (71 år) synes Hans, at det på tide at stoppe med at arbejde. Han kunne imidlertid ikke stå for et tilbud om at blive bydreng hos Meny i Østervrå, så den tjans snuppede han lige i fem år.

Hans klarer selv de daglige gøremål i huset på Primulavej, sætter pris på en god pibe tobak, og snupper sig en snaps hver morgen til lige at få blodomløbet godt i gang. - Jeg har aldrig været arbejdsløs, og jeg har aldrig kedet mig, lyder det fra fødselaren.

Fødselsdagen fejres sammen med den nærmeste familie.