Jazz i Metodistkirken
På søndag gæster Red Hot 4+2 Strandby
STRANDBY: For tredje år i træk kalder Strandby Metodistkirke jazzkoncert med Red Hot 4+2 fra Silkeborg, som vi har haft stor succes med de 2 forrige år.
De spiller god gammel traditionel jazz blandet med gospel.
De fremmødte har været begejstrede og fortalte os at vi roligt kunne engagere dem igen til dette års koncert. Vi har nok allerede skabt en tradition, siger Niels Krogsgaard Jensen.
Koncerten foregår i Strandby Metodistkirke søndag 13. oktober kl. 14.
Som sidste år vil der være to set af en times varighed hver adskilt af en pause.