Ishockeyforældre med julelys i øjnene
Selv om julen siges at vare helt til påske, så gik 12 friske forældre til ishockey-ungdommen i Frederikshavn lørdag i gang med at nedtage den smukke julebelysning.
Så mens de unge drønede afsted med ishockeykampe blandt andet i Herning havde forældrene taget det varme kluns på for at give midtbyen til daglige udtryk tilbage.
Når forældrene giver den en skalle, så er det for at skaffe økonomi til U13, U15 og U17-drengenes tur til Toronto i 2019.
Der er tradition for, at de unge spillere laver en sådan tur hvert andet år - og det skal der arbejdes for, så man kan skaffe finansiering til den lange rejse, der traditionen afgår fra Danmark 1. juledag.
Ud over arbejdet med julebelysningen er drengene selv aktive med puck-spil mellem 2 og 3 periode under elitekampene.
Der skal op mod 25 drenge afsted, så der skal samles over 400.000 kroner ind.
Og med det mål for øje blev der gået til den i Midtbyen lørdag.