I påskehumør på biblioteket
Påske står for døren, og biblioteket er i den grad i påskehumør.
Påsken er nemlig tiden for søde kyllinger.
- Vi kaster os ud i at lave de yndigste kyllinger, men der skal også være plads til lærker og krager - og gerne nogle flotte og fantasifulde nogen af slagsen. Materialerne er avispapir og malertape. Til sidste maler vi fuglene i flotte farver og detaljer. Vi glæder os til at møde lige præcis din fugl tirsdag 27. marts fra kl. 10-13.
Gækkebreve i perler, perlemotiver der selv kan stå eller en perleuro af dyr med slaskeben?
Det er kun din fantasi, der sætter grænser i børnebibliotekets perleværksted.
- Vi stiller alverdens farverige perler og alle mulige sjove perleplader frem, og så der det helt op til dig, hvad du har lyst til at lave, lyder opfordringen fra børnebibliotekarerne.
Perleværkstedet holder åbent mandag 26. marts fra kl. 10-13.
Påskeaktiviteterne på børnebiblioteket er for alle aldre.
- Vi synes, du skulle inviterer mor, far, bedster, older eller et par gode venner med til et par hyggelige og kreative timer, siger børnebibliotekarerne.