Hvordan hjælper vi, når livet gør ondt?
Torsdag den 24. oktober kl 19.00, indbyder Frederikshavn Baptistkirke til en aktuel aften med Ruth Østergaard Poulsen. Emnet er: Hvordan hjælper vi bedst os selv og hinanden, når livet gør ondt?
Aftenens foredragsholder er hospitalspræst, cand. teol., sognepræst og forfatter m.m.
I næsten 20 år har Ruth Østergaard Poulsen har arbejdet som hospitalspræst ved Aalborg Universitetshospital.
Hun har stor erfaring i at hjælpe syge, døende og pårørende gennem et svært forløb. En erfaring som vi alle kan have gavn af, at få del i.
Ruth Østergaard Poulsen ved, hvad hun taler om, når hun fortæller, hvordan vi bedst hjælper os selv og hinanden, i livets svære situationer. En aften med en livsglad, sprudlende og meget kompetent foredragsholder.
Alle er velkomne. Fri entre.