Hverdagspoesi på lærredet
Galleri Virak byder ind til ny udstilling
FREDERIKSHAVN: Onsdag 5. oktober kl. 11 åbner en ny udstilling i Galleri Virak.
Kirsten Johansen er kunstneren bag udstillingen “Hverdagspoesi”.
Udgangspunktet for værkerne i udstillingen er de helt nære ting, vi bruger og ser i vores hverdag.
Kirsten Johansen arbejder med genkendelige former i et stramt, grafisk udtryk. Hun arbejder i forskellige materialer og bruger farver til at sætte stemningen.
Hun har arbejdet med billedkunst siden 2005, hvor hun afsluttede et længere forløb på Nordjyllands kunstskole og har udstillet i mange sammenhænge siden da.
Hun er en del af kunstnergruppen “Sæbykunstnerne”, som hun har været medlem af siden dens start.
Kunstneren holder kunstkurser i sit atelier i Sæby, hvor hun opmuntrer kursisterne til at søge sit eget udtryk og håber, at de får lyst til at arbejde videre efter kurset.
Udstillingen “Hverdagspoesi” ses i Galleri Virak indtil 2. november.