Billede beskrivelse

Hvad vil vi med EU?

17. maj 2017 kl. 07.00

Venstrefløjen er uenig om Danmarks forhold til EU. SF har bevæget sig fra at være modstander af EU/EF til i dag at være tilhænger af store dele af den europæiske union.

Omvendt ser Enhedslisten den neoliberale politik, som er indskrevet i EU-traktaten, som en forhindring for at løse grundlæggende miljø- og sociale problemer. Enhedslisten fastholder derfor en stærk modstand mod EU-projektet og ser med Brexit en mulighed, som Danmark måske også kan benytte sig af.

I flere europæiske lande er EU udfordret. Kritikken kommer såvel fra det yderste højre som fra det yderste venstre. Indholdet af kritikken er forskelligt, men konklusionen er den samme: beslutningskompetencen skal tilbage til de nationale parlamenter.

Samtidig tumler landene med problemer, som umiddelbart synes at være svære at løse på nationalt plan, og som derfor kan kræve europæiske løsninger: flygtninge, klimaforandringer og ulighed som følge af den økonomiske globalisering.

Enhedslisten og SF i Frederikshavn har sat Søren Søndergaard - tidligere medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og nuværende MF for EL - og Holger K - fhv. formand og nuværende Europaordfører for SF - stævne for at drøfte venstrefløjens syn på EU’s fremtid.

Mødet, hvortil der er gratis adgang, afholdes i Maskinhallen, Skolegade i Frederikshavn 22. maj klokken 19.00.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste