Hvad skal unge med regionen

Regionen gæster i morgen Frederikshavn for at få de unges bud

19. september 2018 kl. 05.20

FREDERIKSHAVN: De seneste uger har Region Nordjyllands kampagne Nordpol18 rejst rundt til nogle af landsdelens ungdomsuddannelser for at samle input til den kommende Regionale Udviklingsstrategi 2019-2022

I morgen er det sidste stop på turen - og det gælder de frederikshavnske unge og deres visioner og ønsker for fremtiden.

At give de unge en bevidsthed om regionen som institution, er en af d væsentligste grunde til Nordpol18.

- For hvis du spurgte de unge, så ville mange sikkert fortælle, at regionen ikke sagde dem så meget, altså som institution, mener formand for udvalg for regional udvikling i Region Nordjylland, Ole Stavad (S).

- Det hænger jo sammen med, at den rolle vi har i en masse sammenhænge, det er at prøve og være det lim og klister, der får alt det der foregår, eksempelvis i kommuner, erhvervsliv og på uddannelsesinstitutionerne til at hænge sammen. Det er altså ikke regionen, man forholder sig til, det er det, der foregår alle mulige andre steder.

Men måske gør fire timer i samvær med kampagneholdet regionen mere nærværende - og mere ung.

Håbet er i hvert fald lysegrønt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste