Billede beskrivelse

Hvad gør man når hjertet sætter ud

Borgerforeningen inviterer til førstehjælpskursus

23. januar 2019 kl. 08.04

AALBÆK: Aalbæk Borgerforening inviterer alle interesserede borgere i Ålbæk til et førstehjælpskursus i først hjerteanfald og hjertestop.

Det afvikles i Aalbæk Kulturhus 27. januar fra 14-17.

På førstehjælpskurset lærer man om advarselssignaler og symptomer på hjerteanfald og hjertestop.

Du lærer at genoplive med hjertemassage, og give kunstigt åndedræt og lægge en person i stabilt sideleje.

Det er livsvigtigt, at de, der bliver vidner til et hjertestop, tør træde til.

For hver minut der går inden førstehjælpen påbegyndes, falder chancerne for at overleve et hjertestop med 10 procent.

Kurset ledes af Liselotte Bach.

Akuthjælperne i Ålbæk vil komme med et indlæg, hvor de fortæller lidt om, hvad der sker, når de rykker ud i forbindelse med alarmopkald.

Det er helt gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste