Nu kan skiltet pludselig ses igen. Foto: CC
Livet her

Husk at trykke på bremsen: Fartbegrænsning frem i lyset

30 km/t - Skiltet ved Det Musiske Hus er hævet, så det nu kan ses af alle forbikørende

04. marts 2021 kl. 13:15

FREDERIKSHAVN: Hvis du er en af de mange bilister, der hidtil har overset det lave færdselsskilt, der proklamerer 30 kilometers fartbegrænsning forbi Rådhuset i Frederikshavn - så er der god grund til at være opmærksom nu.

For det lave skilt, der frem til i dag altid har været skjult af de massive mængder af cyklister, er nu blevet hævet til nye højder for at sikre, at man nu ikke længere kan komme til at overse det, selv om en cyklist skulle komme forbi samtidigt.

Fartbegrænsningen er af ældre dato, men at dømme efter dagsformen er der rigtig mange bilister, der har tabt det af hukommelsen.

Men med det nye skilt skal der nok komme øget fokus på fartbegrænsningen, så der er god grund til at slippe speederen på strækningen frem til og med svømmehallen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu