Billede beskrivelse

Hurtigtest rykker til Østervrå - Bliv testet uden tidsbestilling

Falck åbner hurtigtestcenter i Østervrå Kulturhus, der vil være åbent hver lørdag fra 13. marts

12. marts 2021 kl. 11.30

Falck udfører hurtigtests for COVID-19 i Østervrå Kulturhus. Fra lørdag den 13. marts og indtil videre vil der på lørdage være mulighed for at få foretaget en hurtigtest i Østervrå.

Skal du f.eks. testes i forbindelse med skole eller arbejde, så får du nu en helt lokal mulighed.

Det er gratis at få testen udført, og du behøver ikke at bestille tid, du møder bare op. Det er dog en betingelse, at du ikke har symptomer på COVID-19 eller på anden måde føler dig sløj, har feber eller lignende.

Resultatet af testen får du lige umiddelbart efter prøven er taget eller efter aftale med testpersonalet.

Husk, når du skal til test at bruge mundbind, medbringe dit sundhedskort og at holde afstand, når du står i kø på testcentret.

Du kan finde flere oplysninger på Region Nordjyllands hjemmeside under rubrikken ”Skal du testes?” og linket ”Hurtigtest”. Du kan også se oplysninger om teststed og tidspunkter på Falck.dk under ”Coronatest hos Falck”.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste