HTX til filmen trods corona

02. november 2020 kl. 08.00

KOMMUNEN: Trods af covid19-restriktionerne fortsætter 1. g’erne på htx i Frederikshavn deres filmprojekt med Frederikshavn Kommune.

Opgaven er at lave film om svære emner – som fx sorg – til de unge.

Før efterårsferien havde eleverne besøg af Jette Sloth, sundhedskoordinator og Lise Jørgensen, pædagogisk konsulent fra Frederikshavn Kommune for starte projektet.

Siden har de arbejdet sig frem i takt med at de har trådt stien i forhold til de mediemæssige færdigheder, der kræves til at lave film.

Og nu er alle skills på plads og derfor skulle der endelig film i kassen.

Alle eleverne var samlede fra kl. 13 til 17 og så gik man ellers i krig. Også unge, der har gennemlevet en hård tid var på besøg for at blive interviewet.

Vennan Vithieatharam fra Frederikshavn kom og skulle interviewes om sorg:

- Jeg har faktisk gået på htx i Frederikshavn for nogle år siden, så jeg er rigtig glad for at være her i dag.

- Jeg skal interviewes om sorg, som jeg har haft tæt inde på livet.

- For mig handler det om at kunne håndtere sorgen – ikke så meget at komme over den, fortæller han.

Louise Toftemark er lærer på projektet, og hun synes eleverne er kreative og nysgerrige:

- I undervisningen har de lært en hel masse om filmteknik, lyssætning, klipning og dramaturgi.

- Jeg synes de er virkeligt gode til at stoffet under optagelserne, og jeg glæder mig rigtig meget til at se filmene.

Også fra Frederikshavn Kommune er man spændte på resultatet.

- Allerede da de kom og præsenterede deres idéer til filmen kunne jeg se, at de tænkte helt anderledes end jeg havde forventet. Kan de indfri deres oplæg, så bliver resultatet virkelig godt, siger Jette Sloth.

1. g’erne skal i alt lave film, der handler om bl.a. sorg, angst og depression, som Frederikshavn Kommune vil bruge i deres arbejde med unge som har det svært.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste