Høstmarked i Bangsbostrand

Gudstjeneste og marked i Bangsbostrand Kirke søndag den 3. september

26. august 2017 kl. 09.00

Dagen starter med Høstgudstjeneste kl. 10.30 med sognets nye præst Susan Storm.

Høstgudstjenesten er altid noget særligt, idet der er en højtidelig indmarch med faner i front, med De Grønne Pigespejdere og FDF’ere som bærer høstgaver ind i den festklædte Bangsbostrand Kirke.

Efter gudstjenesten - kl. 11.45 afholdes det traditionsrige cykelsponsorløb.

Der har der været afholdt en “navne-konkurrence" via Facebook til cykelløbet, hvor der indkom mange gode forslag.

Kirken har valgt et navn ud fra de indkomne forslag, så fremover hedder cykelløbet: "Tour de Bangsbo" - vi cykler for kirken.

Man cykler på en sikker rute i Bangsbostrand - løbet har start og slut ved Kirken, og der er indlagt “pitstop" på ruten hvor der serveres forfriskninger til alle rytterne.

Alle er velkommen til at deltage i cykelløbet, og man finder selv sine sponsorer, som minimum betaler 5 kr. pr. kørt omgang. Man kan hente en sponsorkontrakt i kirkekontorets åbningstider.

Der er selvfølgelig præmier til de bedste ryttere.

Høstfrokost

Efter gudstjenesten serveres der en lækker høstfrokost.

Der afholdes Amerikansk Lotteri, hvor der er mulighed for at vinde flotte gaver, som alle er skænket af sponsorer fra hele byen.

Som afslutning på dagen bydes der på kaffe/the, og der serveret “Bangsbostrand’s længste kagebord".

Alle er meget velkommen til at medbringe høstgaver og kage til denne festlige dag. Pengene fra dagens aktiviteter går ubeskåret til FDF og De Grønne Pigespejdere samt til Kirkens missionsprojekter.

Udenfor Bangsbostrand Kirke er der opsat et stort flot “høstkors" som er opbygget af halm.

Dagens aktiviteter afholdes med stor hjælp fra mange af kirkens frivillige.

Stor aktivitetsdag

Denne dag er en af årets største aktiviteter i Bangsbostrand Kirke.

Der er altid stort fremmøde af både børn og voksne som alle hygger sig sammen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste