HK Kommunal var "højtflyvende"
Fik en spændende rundvisning i Aalborg Lufthavn
HK Kommunal i Frederikshavn, havde inviteret alle ansatte fra Frederikshavn Kommune, med familier på en spændende rundvisning i Aalborg Lufthavn. Og det var der en stor flok der havde sagt ja til.
Det blev en lørdag formiddag, hvor vi fik indblik i en virksomhed med tro på fremtiden. Aalborg Lufthavn er gennem årerne ekspanderet enormt og der er fortsat fokus på nye tiltag nye samarbejdsrelation men mest af alt er der fokus på sikkerhed og kundepleje, udtaler Lilly Pedersen Frederikshavn Kommune.
Vi fik af Per Gesiler, en yderst levende "storytelling". Per Geisler sikrede os indblik i det økonomiske aspekt, de menneskelige og det store potentiale der er i og omkring Aalborg Lufthavn.
Vi kom ind bagved de steder hvor man normalt ikke kommer, ja sådan lidt i maskinrummet hvor alt sker efter en nøje udtænkt plan.
Sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed - og altid med gæsten i centrum - det er nøgleordet for Aalborg Lufthavn.
Men det vi som gæster hos Per Geisler oplevede mest af alt var gæstfrihed, tænk hvis alle virksomheder havde en ambassadør som ham, så var Danmarks erhvervsliv godt hjulpet.
Et af de sidste nye tiltag der er etableret i Aalborg Lufthavn, er en pølsevogn. Dette er sket efter utallige opfordringer fra gæsterne, specielt dem der kommer hjem efter lang tid i udlandet, de skal have en stegt med det hele. Så er det lige som på plads. Det kan oplyses at det desuden var til en pris som var så lav, at det ikke var nemt at gå forbi.
Dette er blot endnu et tegn der viser, at de tænker kundepleje ind i alt hvad de gør i Aalborg Lufthavn slutter Lilly Pedersen og det er bestemt en oplevelse der kan anbefales andre at tage ud til. Der laves guidede ture efter henvendelse til lufthavnen.