Billede beskrivelse

Hjælper voldsramte kvinder til ny tilværelse

18. november 2017 kl. 11.45

Som noget helt unikt i Danmark kan voldsramte kvinder i Frederikshavn Kommune nu også få hjælp og støtte, når de forlader krisecentret.

Det er Susanne Wennerwald og Josefine Børjesson - mor og datter - som står bag "Etableringshjælp til voldsramte kvinder".

Foreningen, der samarbejder med Kvindekrisecentret i Frederikshavn, vil hjælpe voldsramte med få et nyt liv efter et ophold på krisecentret. Det skal ske via donationer fra private, virksomheder og organisationer.

- Når en kvinde er tvunget til at søge om hjælp på et krisecenter, flygter hun ofte med meget få ejendele. Mange kvinder får aldrig hentet deres personlige ting fra deres hjem. Og det er her, vi kan hjælpe, lyder det fra Susanne Wennerwald og Josefine Børjesson.

Foreningen tager meget gerne imod møbler, køkkengrej, sko, tøj, legetøj - kort sagt alle de praktiske ting, der skal til for at bygge en ny tilværelse op.

Etableringshjælp til voldsramte kvinder har fået et lokale på Ørnevejens Skole i Frederikshavn, og det er her, de mange effekter samles.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste