Billede beskrivelse

Hjælp til selvhjælp

Med flere tusinde poser blomsterfrø til private satses der på at skabe bedre livsbetingelser for vore bier

19. april 2020 kl. 16.04

FREDERIKSHAVN: I Danmark findes der 288 forskellige arter af vilde bier.

Men de seneste år er antallet af vilde bier og andre bestøvere faldet markant.

Det skyldes især mangel på føde og brugen af pesticider i landbruget.

Det betyder kort sagt, at både biodiversitet og forsyningssikkerhed af mange fødevarer er udfordret.

Bier og andre bestøvere er nemlig en nødvendighed for at kunne dyrke frugt, bær, visse grøntsager, nødder og frø.

For at hjælpe bierne har føtex sammen med Økologisk Landsforening sat et initiativ i gang, der skal hjælpe bierne med at få adgang til mere føde.

føtex uddeler således blomsterfrø til 250 danske økologiske landmænd, der er udvalgt af Økologisk Landsforening.

På den måde kan de hver især plante 1000 kvadratmeter blomsterstriber på egen jord.

Samtidig vil der blive uddelt et 30.000 poser gratis blomsterfrø i føtex-butikker den kommende tid.

På den måde kan også frederikshavnerne være med til at gøre noget for bierne ved at plante blomster i egen have.

- Hvis vi mister bierne, mister vi mange af de dagligvarer, vi kender. Det gælder ikke kun honning, men også sunde fødevarer som frugt, bær, visse grøntsager, nødder og frø. Uden bierne kan de mange fødevarer ikke gro, og det kan i sidste ende true vores forsyningssikkerhed. Derfor er det helt naturligt for os at donere blomsterfrø i samarbejde med Økologisk Landsforening, så vi kan give bierne de bedste levevilkår, fortæller Karin Helene Sommer, der er Head of Marketing i føtex.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste