Historiens dag indtager Maskinhallen

03. februar 2018 kl. 13.20

Lørdag 10. februar holder Slægts- og Lokalhistorisk Forening Frederikshavn historiens dag i Maskinhallen fra kl. 10-16.

Det er et arrangement for alle historisk interesserede, som blev kickstartet sidste år.

Tanken er, at man kan møde foreninger, som har det til fælles, at de formidler lokalhistorien i Frederikshavn, Sæby og omegn.

Man kan, ud over at indlevere ting til arkiverne på dagen, også kunne få vurderet gamle dokumenter og fotos af et ekspertpanel, som vil stå til rådighed.

De foreninger, man vil kunne finde ud over Slægts- og Lokalhistorisk Forening Frederikshavn, er blandt andet Museet Sognefogedgården, Saltlandets Historiske Forening, Sæby, Sæby Bevaringsforening, Hangarens Venner, Die Infanteristen, der medbringer ting fra 2. verdenskrig, som de bruger i deres reenactmentgruppe, Tordenskjolds Soldater, de to sidstnævnte foreninger fremviser militærudrustning gennem tiderne, Østervrå lokalhistorisk Forening samt Vendsysselårbog.

Det vil være muligt at høre om Militærhistorisk Dag, der i år vil finde sted den 10. og 11. august.

I løbet af dagen vil der være forskellige foredrag, som holdes af nogle af de deltagende foreninger.

Der vil være foredrag om Flygtningelejre ved Henning Sørensen, Hangarens Venner, Da Frederikshavn blev Købstad ved Erik Christensen, arkivar på Kystmuseet i Frederikshavn, Vejhistorie - især om kilometer- og milesten ved Jørgen Clausager fra Østervrå lokalhistorisk Forening.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste