Her er kommunens dyreste fritidshuse

21. juli 2017 kl. 07.00

Uge 29 er i fuld gang og her kæmper Danmarks dyreste sommerhusområder traditionelt om liebhavernes selskab.

I Skagen er ugen også kendt som "Hellerup-ugen", og er altså tidspunktet, hvor Whisky-bæltets bedsteborgere pakker sejlerskoene og drager nordpå.

Men for flere af landets velhavende familier er det ikke bare byen på toppen af Jylland, der trækker.

Sjællands guldkyst mellem Hornbæk og Tisvildeleje drager nemlig også liebhaverne til.

Ser man alene på de kontante priser, sommerhusene er udbudt til, er det meget entydigt hvilken af de tre eksklusive-ferieenklaver, der løber med de dyreste adresser.

Landets dyrest, næstdyrest og tredjedyrest udbudte sommerhus ligger nemlig i Hornbæk og er udbudt til salg for mellem 21,8 og 29 millioner kr.

Kigger man derimod på de priser, sommerhusene rundt om i landet samlet set blev handlet for sidste år, så er det Tisvildeleje, der kan kalde sig det dyreste sted i landet at købe sommerhus.

Sidste år løb kvadratmeterpriserne i Tisvilde, som byen ofte kaldes, nemlig op på godt 30.000 kr. Mens man i Skagen betalte 28.000 kr. pr. kvadratmeter, og i Hornbæk kunne slippe med godt og vel 26.500 kr. for hver kvadratmeter.

Her er de dyreste fritidshuse i Skagen:

1. Østre Strandvej 91, Skagen, 16,4 millioner kr.

Fra sommerhuset her er der panoramaudsigt over klitterne, stranden og Grenen - og ifølge ejendomsmæglerens salgsannonce er der tale om én af byens mest attraktive adresser.

Sommerhuset er 169 kvadratmeter stort og er bl.a. forsynet med store terrassearealer, hvorfra udsigten kan nydes.

Se sommerhuset her:

2. Klitrosevej 14, Skagen, 14,4 millioner kr.

I første klitrække og i gåafstand til Gl. Skagens seværdigheder findes Skagens næstdyreste sommerhus.

Sommerhuset, der er knap 200 kvadratmeter stort, er opført i 2010 i det helt klassiske skagensgule-antræk og er blandt andet forsynet med sauna og spabad.

Se sommerhuset her:

3. Havbakken 7, Skagen, 9,8 millioner kr.

Midt i Skagens klitter ligger sommerbyens tredjedyreste sommerhus på en stor grund med udsigt over havet og stranden.

Huset er forsynet med 130 boligkvadratmeter, der blandt andet breder sig over et stort åbent køkken og flere soveværelser.

Se sommerhuset her:

Kilde: boliga.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste