Billede beskrivelse

Heldige kartofler i Ravnshøj: 3 kæmpe gevinster vundet på blot et halvt år

29. juni 2021 kl. 11.57

De samler på vindere hos Kiosken i Ravnshøj.

Hele tre store gevinster har for nylig fundet vej til den lille kiosk, senest for 14 dage siden, da 1. præmien i Landbrugslotteriet på 2 millioner faldt netop her.

- Det er næsten ikke til at fatte, siger kioskejer Michael Thomsen.

- 3 store præmier på 6 måneder, det er bare helt vildt. Og denne gang fik jeg lov til selv at ringe til vinderen og overrække nyheden, det var godt nok en oplevelse der gav lidt gåsehud. Først blev jeg spurgt, om jeg tog gas på vedkommende, hvortil jeg kunne svare nej, derefter blev der råbt JUHUUU og så blev der helt stille. Der var vist mange følelser, der skulle opleves på en gang. Og igen er det en af vores lokale spillere, så det gør det jo bare ekstra fedt.

I december var det et skrabelod på 600.000 kroner, i april var det et lod i Klasselotteriet på 1.250.000 kroner og nu er det så hele 2.000.000 i Landbrugslotteriet de har fundet en vinder til.

- Det er faktisk lidt sjovt at tænke på, siger Michael Thomsen, at da Landbrugslotteriet startede i 1907, kunne man ikke vinde pengepræmier. Dengang vandt man naturalier i form af heste, hornkvæg, får, svin, fjerkræ og danske landbrugsprodukter, landejendomme og huse, landbrugsmaskiner, landbrugsredskaber og køretøjer.

Det var faktisk først i 1989, at lotteriet fik tilladelse til at udbetale præmierne kontant, hvilket der nok er mange vindere der er godt tilfreds med nu til dags.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste