Billede beskrivelse

Hekseprocesser i Nordjylland

31. oktober 2020 kl. 12.00

KOMMUNEN: Det er ikke kun til Halloween og Allehelgen, at der er uhygge på spil.

I 1600-tallet var der en udbredt overbevisning om mørkets kræfter, og hekseprocesser var således ikke et ukendt fænomen i Vendsyssel.

Det kan du høre mere om, når museumsinspektør Jan Hammer holder foredrag på Kystmuseet i Skagen mandag 2. november kl. 18.30.

Foredraget, som tager udgangspunkt i lokale begivenheder, er baseret på arkæologiske fund og skriftlige kilder.

Med afsæt i disse vil Jan Hammer belyse flere af de dramatiske historier, som har udspillet sig på Vendsyssels østkyst.

Her kan du blandt andet høre om hekseprocesser, som har fundet sted i området samt om man virkelig kastede troldfolk på bålet i Guds navn i 1600-tallet i Vendsyssel.

Dørene åbner kl. 18:00, og alle gæster bedes have mundbind på mens man færdes inde på museet.

Der er et begrænset antal pladser på grund af corona.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste