Forældre burde forberede sig selv og deres børn på, at stofferne er en del af livet. På samme måde som de forbereder dem på at drikke, lød det fra Julius i foredragene
Livet her

Hash er en del af teenagelivet

Hudløs ærlig beretning fra en tidligere misbruger

28. september 2019 kl. 14:01

KOMMUNEN: Hash er et misbrug der kan virke uskyldigt, men det kan være ødelæggende ikke kun for den unge, men sandelig også for hele familien.

Det fortalte Julius Mygind om i sine to foredrag på Frederikshavn Gymnasium, tirsdag.

Vores søn tager ikke stoffer, sagde Julius forældre, for de havde jo spurgt ham.

Men sandheden var en anden.

Julius Mygind fortalte at hashrygningen begyndte, da han blot var 14 år gammel som festrygning med vennerne, men eskalerede til et massivt og langvarigt misbrug.

I foredraget fortalte Julius om sin vej ind og ud af misbruget.

En rejse der havde været fyldt med masser af kæmpe bump og masser af uoverskuelighed.

I sin hudløst ærlige og personlige fortælling om, hvordan hash førte til depression, social isolation og angst, satte Julius fokus på, hvordan vi kan hjælpe de unge med vælge rusmidlerne fra i en verden, hvor konfrontationen med hash og kokain er alle vegne.

Stoffer er en del af teenagelivet på linje med alkohol og sex, sagde Julius Mygind.

Men mange forældre lukker øjnene for unges adgang til blandt andet hash og kokain

- Forældre burde forberede sig selv og deres børn på, at stofferne er en del af livet. På samme måde som de forbereder dem på at drikke, lød det fra Julius i foredragene.

Hans forældre, Lise Mühlhausen og skuespiller Peter Mygind, kæmpede for at få deres søn til at indse, at han var misbruger og hjælpe ham ud af afhængigheden.

Det lykkedes til sidst, men også fordi en veninde til Julius tog fat om nælden og gav forældrene besked om hvor slemt det var.

De værste skader efter hans misbrug er – dårlig hukommelse, kan ikke føle rigtig glæde og har meget let ved at blive deprimeret.

- Og det er bare det jeg ved og føler, sagde Julius.

Lad være med at måle jeres børn op mod idealer, lad dem være børn og hvile i sig selv, det er det allerbedste råd jeg kan give jer med på vejen, understregede Julius.

Frederikshavn Teaterforening, Center for Misbrugsbehandling i Frederikshavn Kommune og HK Lokalrådet var gået sammen om at sætte fokus på dette vigtige emne og de 450 gæster i løbet af dagen fik i den grad masser at tænke over.

En forældre sagde på vej ud:

- Ja, det er desværre vores søns historie om igen.

Annonceret indhold

Nyeste