Billede beskrivelse

Harmonikamusik i Det Musiske Hus

17. august 2017 kl. 07.00

Fredag kl. 16.00 skydes SQBX.dk i gang i Det Musiske Hus.

Der er tale om Danmarks nye festival, hvor harmonika/accordion er i fokus i alle mulige musikgenrer.

- Allerede kl. 13.00 fredag er alle børn med forældre og bedsteforældre inviteret til gratis koncert i teltet bag Det Musiske Hus, fortæller Jens Ole Amstrup, musik- og udviklingschef.

- Det er Lars Grand der underholder med børnesange og sømandsviser, fællessang og andet sjovt.

Sanger og harmonikaspiller Lars Grand underholder på Squeezebox.

- Man kan opleve en koncert med humor og nærvær og med en samling af kendte børnesange, gamle sømandsviser og hans egne sange for børn.

- Der er lagt op til fællessang, masser af sjov for både de yngste og de ældre, siger Jens Ole Amstrup.

Lars Grand er blandt landets dygtigste harmonikaspillere.

- Showet egner sig til børn mellem fem og ti år, men både yngre og ældre kan sagtens være med, så kom og se en ægte spillemand, lyder opfordringen.

Og koncerten er gratis.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste