Har du grønne fingre?
Tag fat: Så er Støtteforeningen Bangsbo Botaniske Haves Venner en oplagt mulighed
Støtteforeningen Bangsbo Botaniske Haves Venner er klar til Åben Botanisk Have i frivillighedsugen.
15. september fra 18-20 vil man kunne få information om vennekredsens arbejde i Parken og de tiltag de laver for ellers at støtte Bangsbo Botaniske Have.
Frederikshavn Havekreds vil være til stede og informere om deres virke og give gode haveråd og tips.
Bonsai foreningen Kita vil være til stede, de vil fortælle om beskæring, pasning og pleje af bonsai.
Har du et Bonsai træ eller et træ du gerne vil lave til Bonsai, er du velkommen til at tage det med og få gode råd om hvordan du trimmer netop dette træ.
Vennekredsen serverer gratis kaffe og kage i dagens anledning.
Støtteforeningen Bangsbo Botaniske Haves Venner er en selvstændig forening, der har hjemsted i Frederikshavn.
Foreningen hjælper med praktisk arbejde, når der skal luges, plantes, males og rengøres broer.
Desuden hjælper man med økonomisk støtte til udviklingen, driften og brugen af Bangsbo Botaniske Have i samarbejde med “Den selvejende institution Bangsbo Botaniske Have”.
Foreningens formål er endvidere at medvirke til fremme af plantedyrkning og havekultur, herunder også formidling af kontakt mellem enkeltpersoner, specialforeninger og andre relevante personligheder og/eller organisationer og Bangsbo Botaniske Have.
En lille kreds af Venner er også aktive i Haven ved forskellige praktiske opgaver.
Onsdag aften frem til oktober fra kl. 18 – 20, og fredage om formiddagen fra kl. 9.30 vil der altid være mulighed for at træffe én fra bestyrelsen.
Som frivillig er der ingen forpligtigelser, hver især bestemmer selv, hvad man vil bidrage med.