Har du en lille Wozniacki i gemt i maven? Så er tennisklubben nu åben
Har du en lille Wozniacki glemt i maven? Så har du chancen for at få talentet ud i fuld flor, for Sæby Tennisklub er en af de udendørs aktiviteter, der nu lukkes op for.
Banerne er tromlet, nettene er sat op og stregerne fejet. Anlægget i Sæbygård Skov kan nu tages i brug efter, at myndighederne har givet nogle idrætsforeninger, men udendørs aktivitet, lov til igen at starte op.
Sæby Tennis Klub åbner dog tennissæsonen med en række restriktioner i forhold til normalt, som følge af sundhedsmyndighedernes anbefalinger og krav.
- Vi er glade for, at det nu er muligt for, at os at åbne for tennissæsonen og vi har allerede klargjort begge baner til spil, siger Jesper Christiansen fra Sæby Tennis Klub og forsætter: ”Vi holder vores klubhus lukket, så det ikke bliver muligt at benytte omklædningsrum og badefaciliterer. Så når man skal spille tennis, så skal man huske, at klæde om hjemmefra”, siger Jesper Christiansen.
Sæby Tennis Klub har to baner klar til spil, og man opfordrer til, at man i det omfang, det er muligt, spiller med den samme makker, så man også her begrænser, hvor mange forskellige man mødes med.
- Vi anbefaler også, at man anskaffer sig en flaske håndsprit, som man altid har med i sin tennistaske, så man kan spritte af før, under og efter kampen, slutter Jesper Christiansen af.
Der er kun adgang til anlægget for medlemmer af Sæby Tennis Klub. Så ønsker man at prøve kræfter med med sporten kan man kontakte Jesper Christiansen på mobilnummer 20 76 45 30 eller finde yderligere informationer på klubbens hjemmeside www.saebytennisklub.dk.