Billede beskrivelse

Handl outlet på Stena-færge i havn

Mandag den 14. august og mandag den 21. august kan der handles på Stena Danica ved kaj

13. august 2017 kl. 08.00

Stena Line fejrer åbningen af nyt Outlet på Stena Danica.

I sommers åbnede Stena Line en ny 500 kvadratmeter stor fashion Outlet butik på deres færge Stena Danica, som sejler mellem Frederikshavn og Gøteborg.

Stena Line åbner nu dørene til butikken for alle interesserede to mandage i træk, hvor færgen ligger til kaj i et par timer.

Her kan du shoppe løs i halvanden time i både fashion Outlet og det velkendte bordershop.

I den nye Outlet butik om bord er der altid 20-80 procent rabat på alle varer i forhold til butikspris. Kvaliteten på produkterne er præcis den samme som de produkter, du kan købe i andre mærkevarebutikker og du finder tøj til både herrer, damer og børn.

Outlet One er en outletbutik, som køber overskuds- og partivarer ind direkte fra producenterne. Det er på den måde præcis samme mærkevarer - men til en helt utrolig pris. Pga. det høje tempo, der er i omsætningen af kædens indkøb, har de ’alt’ - men ikke hele tiden. Outlet One findes flere steder i Sverige og Norge, bl.a. i lufthavne - og nu også om bord på Stena Danica!

Du skal møde op i den røde terminalbygning (Færgehavnsvej 10) mandag 14. august kl. 11 eller mandag 21. august kl. 11.

Du kan læse mere om det nye fashion Outlet eller åbningsfesten på Stena Lines hjemmeside - stenaline.dk (https://www.stenaline.dk/vores-faerger/stena-danica/outlet). Her kan du også læse mere om de varer/mærker som du finder i Fashion Outlet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste