Klar til genstart af sprogskoler og studieture
Livet her

Handelsskolen er klar til at trykke på rejseknappen

13. juni 2021 kl. 06:45

Internationalisering er en vigtig krumtap i uddannelserne på Frederikshavn Handelsskole.

Derfor jubler Handelsskolen over igen at have fået akkreditering i Erasmus plus-regi.

Det betyder, at skolen frem til 2027 er sikret penge til rejseaktiviteter hvert år, og derved langt lettere kan planlægge internationaliseringsaktiviteterne.

Således er Handelsskolen netop nu i gang med at lave aftaler med en sprogskole i Dublin. Her vil skolen give eleverne, der påbegynder deres uddannelse på Frederikshavn Handelsskole EUD/EUX/HHX mulighed for at rejse til Dublin på et kombineret sprog- og praktikophold.

Lene Porsborg som er underviser og koordinator for projektet er også glad for, at skolen har fået tildelt denne akkreditering.

”Erasmus+-midlerne kommer også til at gå til HH2- og HH3-elever, der ønsker at tage på et 2-ugers kombineret praktikophold i Tyskland, Østrig, Spanien, Irland eller Frankrig.

- Da vi pga. COVID-19 ikke har kunne sende elever på rejse siden marts 2020, håber vi at kunne sende endnu flere elever ud i det kommende skoleår.

Derudover er vi glade for atter at kunne sende elever på de almindelige studieture. Vi glæder os til at besøge fx Bruxelles, Salzburg, Berlin, Malaga, Dublin og ikke mindst Kina, fortæller Lene Porsborg.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu