Billede beskrivelse

Handelsskole-elever klar til DM

Forsvarer de nordjyske faner 22. april

13. april 2020 kl. 13.43

KOMMUNEN: Selvom Corona-virus har sendt landets elever hjem til hjemmeundervisning, har der været fuld fart på konkurrencen om DM i entreprenørskab for fem 2.års-elever på iværksætterilinjen på HHX på Frederikshavn Handelsskole.

De vhar netop deltaget i en virtuel konkurrence, som kvalificerede deres virksomhed MyEpi til DM i Entreprenørskab, hvor de skal repræsentere Nordjylland indenfor konceptet Company Programme.

Det sker 22. april.

Konkurrencen indeholdt fire minutters pitch samt 20 minutters dommerinterview.

Dommeren var Hans Peter Wolsing, Iværksætterådgiver.

Eleverne Sofie Seedorff Sørensen, Jakob Junker Jeppesen, Christina Jepsen, Julie Olesen Mølholt og Laurits Rømer Christensen sad hver især derhjemme klar ved computeren for at pitche deres virksomhed.

MyEpi har udviklet prototypen på en app, som kan kobles til en smartwatch eller pulsur.

Ved et epileptisk anfald stiger pulsen og nogle rytmiske bevægelser – det får appen MyEpi til at sende en besked til de pårørende med en GPS-lokation.

Jakob Junker Jeppesen fra teamet synes, at kvalifikationen, trods et noget anderledes format end til Regionalmessen i Aalborg Storcenter i januar, var en god oplevelse at være online med sit pitch.

Gruppen ser nu frem til at deltage i det online DM 22. april, og til arbejdet med at finde samarbejdspartnere til virkeliggørelsen af deres idé.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste