Næstformand i Sæby H.K., Bruno Bülow, Spar Nord bankrådsmedlem Henrik Nielsen, sportslig koordinator Kim Sørensen og formand for Sæby H.K., Vagn Frimer Jensen. Foto: Privat
Håndsrækning til håndboldklubben
SÆBY: For nyligt afholdte Sæby HK et internt møde i Sæby Spektrum.
Under mødet, dukkede bankrådsmedlem i Spar Nord, Henrik Nielsen op, og overraskede mødedeltagerne med et diplom med tilsagn om kr. 10.000 til Sæby HK fra Spar Nord Fonden.
Donationen gives som ekstra støtte i forbindelse med Covid-19 og er på eget initiativ fra Spar Nord Fonden, som gerne vil bidrage lokalt med en såkaldt håndsrækning i en tid hvor man er udfordret på at drive en stor forening med mange medlemmer i Sæby.
Der var stor jubel og anerkendelse blandt mødets deltagere.
Formand Vagn Frimer Jensen modtog diplomet og den kontante håndsrækning med stor taknemlighed.