Billede beskrivelse

Guldkommune vil til tops

Frederikshavn kommune er blandt de 22 bedste kommuner inden for trafiksikkerhed og nu er man klar til at bruge penge på at løfte indsatsen endnu mere

04. november 2020 kl. 08.00

KOMMUNEN: Frederikshavn Kommune er blandt de 22 bedste kommuner inden for trafiksikkerhed og dermed det Rådet for Sikker Trafik kalder for en guldkommune.

Men selv om man er blandt de 22 bedste, kan man jo godt tragte efter at løfte sig endnu højere op - måske med en plads i top-10 som sigte.

I 2019 udarbejdede Rådet for Sikker Trafik en opsummering omkring Frederikshavn Kommunes resultat og her anbefalede rådet at kommunen skulle fastholde det gode arbejde.

Men der var også anvisninger på, hvor man kunne sætte ind for at forbedre kommunens indsats.

De steder, hvor kommunen kan sætte ind for at få flere point, er:

Udarbejdelse af trafikpolitik på skolerne – der mangler for distrikt nord og øst.

Understøtte skolernes arbejde med trafikpolitikkerne.

Dialog med skolelederne om trafikundervisning.

At flere skoler deltager i gåprøven, cyklistprøven og ved besøg af trafikinformatører.

Fagcenter Park og Vej er indstillet på at udarbejde og understøtte politikker for og i samarbejde med skolerne samt hjælpe på vej med undervisningsmateriel, da det giver stor værdi at have trafiksikkerhed på skoleskemaet, og fagcentret er klar til at speede op på de nævnte forhold i parløb med skolerne næste år.

Det får de så også mulighed

Teknisk Udvalg har nemlig besluttet at sige go til planen og er klar med de 300.000 kroner, det vil koste at gennemføre projekterne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste