Guldet og bronzen skinner på Bangsbo Freja
To tophold: Klubben stillede to hold i U16 Liga 1 indendørs - og det blev til Jysk Mesterskab plus en fornem tredjeplads
FREDERIKSHAVN: Bangsbo Freja U16 har gennem vinteren supplerede sin udendørs vinter træning, indendørs træning i Bangsbo hallen. Man valgte at tilmelde sig DBU´s indefodbold turnering.
Mens mange fodboldhold har svært ved at stille med fuldt hold, så går det anderledes godt i Bangsbo Freja, hvor U16 Liga 1 kunne melde hele to hold til DBU´s indefodbold turnering.
U 16 Ligaholdet har gennem vinteren supplerede sin udendørs vinter træning med indendørs træning i Bangsbo hallen og derfor lå beslutningen om tilmelding lige til højrebenet.
Begge hold vandt deres turnering, kom videre til Regionsmesterskaberne, hvor begge hold gik videre til Jysk Mesterskab, som netoper afholdt i denne weekend i Horsens.
Otte hold havde kvalificeret sig til denne finale, hvor altså Bangsbo Freja havde hele to hold med.
Bare det er enestående.
Bangsbo Freja drengene kom i hver sin pulje. De spillede begge kvartfinale hvor de sikrede sig en semifinaleplads med overbevisende sejre i hver sin kvartfinale.
Begge hold skulle mødes i mødes i semifinalen, så på forhånd var det var afgjort, at Bangsbo Freja fik hold både i finalen om Jysk mesterskab samt i kampen om bronze.
Men stort fremmødt publikum, sikrede Bangsbo Freja sig bronze i første kamp og i finalen om Jysk mesterskab vandt Bangsbo Freja 5-3 til stor jubel blandt de mange tilskuere.
Bangsbo Freja-drengene viste fantastisk fightervilje og stor teknisk kunnen under alle kampene og det var fuldt fortjent at klubben kunne rejse hjem med guld og bronzemedaljer samt en stor flot pokal til samlingen.
Det har været sjovt og et godt supplement til vintertræningen at spille lidt indendørs fodbold.
- Vi har hygget os med lidt hurtige tekniske øvelser, og nydt godt af at træne denne ene gang om ugen indenfor.
- Men det er da helt fantastisk, at vi kunne komme så langt i DBU’s indendørs turnering for U16 liga 1 hold med begge hold.
- Det viser også lidt om drengenes evner.
- Vi glæder os meget til at komme i gang med turneringen for begge U16 hold. Inden turnerings start skal der spilles træningskampe, og så skal vi også deltage i finalen om Jysk mesterskab i Futsal for U16 liga 1 hold, siger cheftræner Jonas Serup.
Det bliver en fin sæson med mange fantastiske aktiviteter og oplevelser for drengene fortæller Jonas Serup, som har forlænget aftalen til sommeren 2023, hvor gruppen skal til USA og deltage i USA Cup - USA´s største fodboldturnering.