Wendell sikrede sig guld
Livet her

Guld til Wendell i Gentofte

29. oktober 2020 kl. 13:00

KOMMUNEN: Skøjte og Sport forening Nord sikrede sig en guldmedalje ved en dyst i Gentofte.

Foreningen stillede med fem dygtige løbere ved en noget anderledes konkurrence, som i den grad var påvirket af covid-19 regler.

Det var meget svært for flere løbere, ikke mindst for de små, hvor der var restriktioner om at forældre ikke måtte komme i omklædningsrum og snøre skøjter og mange af de ting, forældrene normalt støtter op med.

Men SOS-løberne klarede sig godt de uvante vilkår til trods.

Annabel Bøger snuppede lige en 5. plads i Cubs K, som var første gang for hende i denne række.

Maiken Christensen prøvede for første gang Debs K2-række og fik en 4. plads lige som sin storesøster Malene Christensen i Novice K1 begge mindre end 1 point fra podieplads.

Laura Dollerup Junior K2 koncentrerede sig om at bestå et Dansk Skøjte Union mærke og endte på en 11. plads.

Men foreningen fik en guld medalje med hjem.

Den sikrede Wendell Hansson-Östergaard som for første gang løb to programmer, som han leverede med total charme.

De fem løbere skal allerede være klar til den 6.-8. november hvor de sammen med flere klubkammerater skal til JM i Vojens.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu