Guld-Harald er kommet

Statuen af byens berømte søn afsløres 9. juli ved åbningen af Cup No. 1

27. juni 2018 kl. 16.54

FREDERIKSHAVN: Ved middagstid onsdag kom statuen af fodboldspilleren Harald Nielsen til Frederikshavn.

Harald Nielsen, som skulle blive kendt som Guld-Harald, fik efter sin død i 2015 pladsen foran Arena Nord opkaldt efter sig, og det er også der statuen skal stå.

Statuen af fodboldlegenden, som fik sin fodboldopdragelse i lokale fodboldklub FfI, før han blev professionel i Italien, bliver afsløret i forbindelse med åbningen af Cup No. 1, som finder sted 9. juli.

Bronzestaten, som billedhuggeren Christian Svendsen har lavet i sit atelier i Aalbæk, er støbt på et bronzestøberi i Norge.

Kassen med statuen vejer 800 kg, hvoraf vægten af selve statuen er 450 kg.

Selve statuen er to en halv meter høj, og når den er kommet på plads inde i rundkørslen foran Arena Nord, er Guld-Haralds isse fire meter over vejniveau.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste