Grundlovsmøde trak mange til

Solen skinnede fra en skyfri himmel 5. juni, da formanden for Retfærdighedens Venneforening, Alice Thaarup bød velkommen til årets grundlovsmøde i den hyggelige have på Hans Gramsvej i Sæby.

Mere end 50 sæbynitter var mødt op for at nyde vejret, kaffen, årets grundlovstaler og den efterfølgende debat.

Kampen for demokratiet

Årets taler var professor og forfatter Poul Duedahl, og årets emne var ”Kampen for demokratiet”. Som Poul Duedahl også selv gjorde opmærksom på, var det ikke en politiker eller samfundsdebattør - men en historiker - der skulle holde grundlovstalen.

Den efterfølgende debat viste, at det absolut ikke var noget problem.

Poul Duedahl indledte grundlovstalen med et lokalt eksempel på, at befolkningen ikke altid er enige med magthaverne. Nemlig den gode degn Martin Dietz, der i 1818 satte Sæby på den anden ende, og tvang magthaverne til at sætte 200 soldater ind for at skabe ro og orden igen.

Allerede på det tidspunkt var der lokal folkelig modstand mod øvrigheden og myndighederne.

Magtkampe

Den meget veloplagte taler satte grundloven og demokratiet i et historisk perspektiv. Udviklingen af demokratiet i Danmark har været præget af magtkampe mellem ”højre” og ”venstre”.

Magtkampe, der også til tider resulterede i voldsomme episoder, hvor folkelige protester blev slået ned med magtanvendelse fra styrets side. Estrups ”Blå Gendarmer” blev etableret som et magtmiddel til at nedkæmpe folkelig modstand overalt i Danmark.

Forskellen mellem de velstillede borgere og de mere demokratisk indstillede, ofte den lokale bondebefolkning, manifesterede sig i mange af livets forhold, blandt andet i forskellige politiske foreninger (højreforeninger og venstreforeninger), forskellige skytteforeninger etc.

Andelsbevægelsen var blandt andet et forsøg på at demokratisere befolkningen imod de politiske strømninger fra øvrigheden i byerne.

Også indenfor det daglige liv og internt i familier kunne der være grundlæggende uenighed om, hvor meget indflydelse den enkelte borger skulle have.

De syv Fér

Da grundloven blev vedtaget, var en meget stor del af befolkningen afskåret fra den demokratiske proces – de syv F´er: Fruentimmere, Folkehold, Fattige, Fallenter, Fjolser, Forbrydere og Fremmede.

Poul Duedahl beskrev meget levende kampen, der gennem mange år udspandt sig i hele Danmark for at give alle adgang til de demokratiske rettigheder.

Kvinderne fik stemmeret 66 år efter grundlovens indførelse.

Et meget markant gennembrud kom i 1915, da kvinderne fik stemmeret. Et emne, der også prægede en del af den efterfølgende debat og spørgsmålene til Poul Duedahl. Uforståeligt for os alle i dag, at cirka halvdelen af befolkningen så mange år efter demokratiets indførelse, ikke havde stemmeret.