Grundlovsdag i Skagen og i Danmark

SKAGEN: ”Bønder og godtfolk i samlet flok til slottet. Kongen træder frem, og med et pennestrøg afskaffer han Enevælden og overdrager magten til folket”. Sådan lyder myten om Danmarks første Grundlov. Men hvad var det, der skete? Jo, 5. juni 1849 satte kongen, Frederik den 7., ganske rigtigt sin underskrift på Junigrundloven. Det blev således ført til protokols, at Danmark fra nu af skulle styres som et demokrati.

Med vedtagelsen af Junigrundloven den 5.juni 1849 overgik Danmark fra at være et enevældigt styre til et demokrati.

Som optakt til fejring af Grundlovsdag har Skagen Onsdag i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv samlet fotos og historier. De giver et mangfoldigt billede af hvordan vi siden i tiden efter har mødt de danske frihedsrettigheder i hverdagen.

Stemmeretten

Folkets stemmeret var den mest markante paragraf i den nye Junigrundlov i 1849. Det var imidlertid en ”begrænset stemmeret”, og blev i første omgang kun gyldig for cirka 15% af befolkningen. For at opnå stemmeret skulle man være en uberygtet mand over 30 år med eget hushold og ikke have modtaget fattighjælp. Det blev i folkemunde til udelukkelse af ”De fem F-ere”: Fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige.

Tyendeloven blev afskaffet i 1921 og afløst af den såkaldte Medhjælperlov. Det blev et af de første skridt hen mod en politisk organisering af arbejdskraften og moderne aftaler og kontrakter mellem arbejdsgiver og ansat.

Den lange og seje vej mod et ægte folkeligt demokrati i Danmark var begyndt. Med Grundloven som fundament blev det en kamp med mange politiske nederlag og sejre i årene

Det øverste styrende organ i landet blev Rigsdagen, af to kamre: Landstinget og Folketinget. Således fungerede det helt frem til grundlovsændringen i 1953.

Demokrati for alle

Den vigtigste forskel på Folketing og Landsting var naturligvis sammensætningen af dem. Landstinget blev valgt ved indirekte valg. I praksis skulle alle stemmeberettigede vælge 66 såkaldte valgmænd, som så valgte medlemmerne til Landstinget. 12 af de 66 medlemmer skulle vælges af kongen personligt.

Som valgbar til Landstinget var mænd, der var fyldt 40 år og havde en vis indtægt. Det betød i realiteten, at Landstinget blev sammensat af velbeslåede, middelaldrende mænd fra middelklassen og overklassen.

I 1953 blev Landstinget afskaffet, og den lige, almindelige stemmeret vedtaget og indskrevet i loven. Ja, altså stadigvæk med mulighed for undtagelser – for modtagere af fattighjælp og forbrydere – og først 1978 fik alle myndige borgere over 18 år stemmeret. For udsat at de opholder sig lovligt i landet, eller arbejder udenlands i overensstemmelse med loven.

Valgretten er og bliver det, der gør demokratiet muligt. Et blik op gennem historien viser tydeligt, at de demokratiske frihedsrettigheder er den røde tråd i at opfylde ønsket om mest mulig frihed for alle borgere.

I dag ryster vi måske lidt på hovedet af, at et af de politiske argumenter mod kvinders stemmeret var, at de simpelthen er mod deres psykologi. Efter at lovforslaget havde været fremsat ti gange blev kvinders stemmeret dog vedtaget i 1915

Ved kommunalvalget her i Skagen i 1943 var der for første gang kvinder blandt kandidaterne – bestyrerinden for Schous Sæbehus, Marie Bagh, og sygeplejerske Inger-Marie Kruse. Begge opnåede valg.

Siden da har det været svært at vinde gehør for det game argument om, at ”kvinder ikke egner sig til politisk arbejde”.

På det tidspunkt havde tusindvis af kvinder og mænd for længst fået erfaringer med at danne foreninger og arbejde i organisationer. Indkalde til møder, arbejde i grupper og samarbejde på tværs af landsdele og regioner. For eksempel i menighedsråd og husmorforeninger. Der var jo også masser af team-arbejde i enhver husholdning både i byen og på landet.

Her i Skagen ville ingen have overlevet uden mænd og kvinders mod til nytænkning og praktiske fornuft. Skagenskvinder var vant til at leve og arbejde i et miljø med få midler og nøjsomhed. Set i tilbageblik er det svært at komme udenom kvinder og børns indsats som aktive på landsiden med forarbejdning af fisken, indsamling af bær som supplement til kosten. I en snæver vending kunne det også være nødvendigt at opfylde en tom plads i besætningen.

I 1918 fik Skagen sin første folkevalgte borgmester, Iver Christensen. Hidtil havde en kongeligt udnævnt byfoged varetaget flere administrative poster: politifuldmægtig, leder af auktionen med mere.

Siden da har flere og flere borgere fået mulighed for at bruge stemmeretten til at få indflydelse. På personlige forhold og på hele landets lovgivning.

”Fruentimmere og fjolser” har fået stemmeret, valgalderen er blevet nedsat. Mange private og faglige organisationer er vokset støt og roligt frem og markerer sig i debat og samfundsliv.

I 1974 fik skoleleverne med-indflydelse på deres skoleliv, og med loven af 1993 blev både elever og forældre tildelt ligeværdig med-bestemmelse på skolens indhold og dagligdag. Skolebestyrelser, elevråd, venneforeninger, beboerråd, åbne byrådsmøder, sportsklubber (tænk selv videre med eksempler, hvor du kan færdes og tale frit) og nu også Ungebyråd her i kommunen er alt sammen udtryk for, at vi LEVER i demokratiet.

Demokratiets brændstof er den frie tale og retten til at sige sin mening, selvom man er uenig med naboen.

Siden da har det været svært at vinde gehør for det game argument om, at kvinder ikke egner sig til politisk arbejde. Eller at børn og gamle mennesker bare skal tie stille og gøre, hvad der bliver sagt. Eller at chefer og ledere har en naturlig ret til at lange øretæver ud til de ansatte. Hvis de er her, går de da i hvert fald pænt stille med dørene.

Så skal der festes

Vedtagelsen af Junigrundloven blev anledningen til fest i hele landet. Traditionen med at fejre

Grundlovsdag her i Skagen ebbede imiedlertid ud. Men i 2014 genopfriskede det nystartede Skagen Byting den med stor tilslutning, og arrangerede fest i den gamle skolegård i det

nuværende kulturhus Kappelborg.

Også i år indbydes til Grundlovsfest på Kappelborg.

En fest for alle byens borgere, gæster, turister og tilløbende. Sæt allerede nu kryds i kalenderen...