Livet her

Græskar alarm til alle børn

12. oktober 2020 kl. 13:31

I uge 42 uddeler Sæby Planteskole et græskar til de to hundrede hurtigste børn, som kommer ud på planteskolen i følgeskab med en voksen.

- Det er også her i uge 42, vi skal have kåret vinderen af vores græskarkonkurrence, fortæller Anne Karstenskov Jensen, som er dekoratør på planteskolen. - I foråret udleverede vi ethundredeoghalvtres gratis græskarplanter og nu er tiden kommet, hvor vi gerne vil se, hvor store og tunge græskar, planterne har kunnet levere, forklarer Anne Karstenskov Jensen. - Grundet COVID19 ser vi gerne, at man kommer og afleverer græskarret sammen med en seddel, hvor man skriver navn, vægt og telefonnummer på. Så laver vi løbende kontrolvejninger, hvis det bliver nødvendigt. Vinderen er det barn, som har avlet det tungeste græskar og bliver dermed vinderen af et gavekort til Sæby Planteskole på femhundrede kroner, runder Anne Karstenskov Jensen af.

Konkurrencens vinder bliver offentliggjort søndag den 18. oktober 2020.

Annonceret indhold

Nyeste