Glæde og skuffelse hos Frederikshavn Blackhawks
Klubbens herrer er klar til pokalfinalen i floorball - kvinderne smed derimod sejren
Floorballherrerne fra Frederikshavn Blackhawks er klar til pokalfinalen.
Finalebilletten blev lørdag sikret med mindst mulige margin, da vendelboerne på udebane i Ringsted besejrede FC Benløse med 6-5.
Blackhawks var aldrig bagud i opgøret, men hele fem gange kom hjemmeholdet tilbage og fik udlignet.
Det stod 3-3 efter første periode og 4-4 efter anden. Afgørelsen faldt tre et halvt minut før tid, hvor Nicklas Juul blev matchvinder med sin tredje fuldtræffer i pokalsemifinalen.
Det lykkes ikke for Frederikshavn Blackhawks’ damer at gøre herrerne kunststykket efter. De tabte lørdag semifinalen med 5-8 på udebane til Copenhagen FC. Frederikshavnerne var foran 2-0 efter første periode, og inden sidste periode var de fortsat i teten - nu med cifrene 4-2.
Men tredje periode bød på den helt store nedsmeltning for frederikshavnerne, der indkasserede scoring efter scoring.
Seks minutter før tid fik Maria Østergaard sat en prop i med en reducering til 6-5, men det var en stakket frist. Det sluttede 8-5 til københavnerne.