Gevinst til Frederikshavn
Par fra Frederikshavn fik et pænt tilskud til renovering af deres hus
FREDERIKSHAVN: Et heldigt par fra Frederikshavn fik sig en glædelig overraskelse på 37.500 skattefrie kroner, da parrets lodseddel blev udtrukket i Varelotteriets trækning i onsdags.
Den gevinstgivende lodseddel blev købt hos Nygaards Kaffe i Jernbanegade i Frederikshavn.
Parret spiller på et halvt lod i Varelotteriet. Lodsedlen har tidligere givet en del mindre gevinster, men denne gevinst på 37.500 kr. er indtil videre den største.
Parret var selv meget overraskede, da de fik beskeden om den store gevinst:
- Man tænker ’Hold da op! Kan det virkelig passe, at vi har vundet så mange penge?’, fortæller parret, der allerede har besluttet, at pengene skal bruges til at udføre nogle forbedringer på deres hus.
Som spiller i Varelotteriet er der ikke blot store chancer for at vinde, man støtter også lokalsamfundet hver gang man købet et lod, idet lokale foreninger modtager midler fra Varelotteriet, som kan bruges gode lokale formål.
I Frederikshavn og omegn modtager Frederikshavn Håndværkerforening to gange årligt penge fra Varelotteriet, på baggrund af hvor mange lodsedler, der sælges hos de lokale forhandlere, der på nuværende tidspunkt er beliggende i Frederikshavn, Skagen og Ålbæk. Hos alle forhandlere kan der købes halve og hele lodder, og der trækkes lod om millionerne to gange om måneden.