Gaver til kæledyrene
MAXI ZOO har jubilæum og er klar med gaver til de firbenede kunder
FREDERIKSHAVN: I år kan landets største detailkæde inden for dyreartikler, Maxi Zoo, fejre 30-års jubilæum.
Selv om butikken i Frederikshavn blot har 10 år på bagen, skal byens kæledyr og dyreelskere ikke snydes for den helt store fejring.
Resten af året vil butikken tilbyde alle byens dyreelskere en særlig gratis fødselsdagsgave til deres kæledyr, om det er en sød hamster, logrende hund eller kælende kat, du har derhjemme.
Det kræver blot, at du er medlem af Poteklubben, som er gratis at melde sig ind i.