Gærumvej spærres på ny strækning fra 9. juni
Forsyningen renoverer ledninger i Gærumvej, og du vil derfor opleve at dele af strækningen er spærret i perioder.
Dette sker i etaper for at give adgang til de erhvervsdrivende og genere trafikken mindst muligt. Tirsdag den 9. juni 2020 påbegynder Forsyningen 2. etape. Det betyder, at Gærumvej spærres mellem Chr. Kongsbak Vej og Samsøvej. Til gengæld åbnes 1. etape for ærindekørsel.
Frederikshavn Kommune anlægger cykelsti/fortov og udskifter vejbrønde samtidig med det øvrige arbejde.
Sådan forløber arbejdet
1. etape udføres mellem Bangsbovej og Chr. Kongsbak Vej .
2. etape udføres mellem Chr. Kongsbak Vej og Samsøvej
3. etape udføres mellem Samsøvej og Søndergade
Datoen for arbejdet med etape 3 bliver annonceret på et senere tidspunkt, da den afhænger af, hvordan processen med arbejdet forløber.
Der kan forekomme gener i forbindelse med trafikafviklingen. Der bliver opsat gule omkørselsskilte, som henviser vejtrafikken til alternative ruter, imens arbejdet står på. NT er informeret, og du kan derfor opleve, at busruterne er omlagt i arbejdsperioden.
Cykelstien bliver opretholdt i hele perioden, dog kan der være perioder, hvor den forskydes lidt, men der vil hele tiden være en adgangsvej for skolebørnene ved Sæbybanestien.
FAKTA
Forsyningen renoverer ledninger i Gærumvej i foråret og sommeren 2020. Det er et stort projekt, der involverer både Forsyningen, som skifter varme- og vandledninger og Frederikshavn Kommune, som afslutter projektet med at retablere vejen og fortov/cykelsti.
Arbejdet strækker sig fra krydset ved Gærumvej/Bangsbovej/Hånbækvej og ned til Søndergade. Entreprenørarbejdet udføres af Vennelyst.
Du kan læse mere om projektet på Forsyningens hjemmeside, www.forsyningen.dk.