Billede beskrivelse

Gærum-firma i god gænge

Tæt ved seks millioner i overskud efter skat

07. oktober 2018 kl. 05.20

FREDERIKSHAVN: Trods faldende bruttofortjeneste er det igen i år lykkedes Entreprenør Villy Andersen APS i Gærum at øge overskuddet efter skat. I forhold til sidste år er det vokset med næsten en million kroner til knap seks millioner.

Det fremgår af selskabets regnskab, der netop er offentliggjort. Regnskabsperioden i Villy Andersen APS går fra 1. maj til 30. april.

Det får da også ledelsen i selskabet til at betegne årets resultat som tilfredsstillende. Og man forventer et positivt resultat og et uændret aktivitetsniveau i det kommende år.

Af firmaets hjemmeside fremgår, at Villy Andersen stiftede firmaet i 1988, og at man beskæftiger sig med kabel & ledningsarbejde inden for tele, el, vand og kloak. I foråret 2003 gennemførte man et generationsskifte så det i dag er Claus Hafskjold Andersen der tegner virksomheden.

Selskabet er pr. 01. 05. 2017 fusioneret med søsterselskabet Villy Andersen Udlejning ApS. Fusionen har påvirket selskabets egenkapital positivt med 1,8 mio. kroner.

Af regnskabet fremgår, at der bliver udbetalt 5 mio. kr. i udbytte

Stigende overskud

Kilde: Cvr
Grafik: Christian Made Hagelskjær
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste