Frivilligcenter får ny leder
Karina Juul Sundvall afløser Mariane Skadborg, der netop er gået på pension
FREDERIKSHAVN: Karina Juul Sundvall er netop blevet udpeget som ny leder af Frivilligcenter Frederikshavn.
Karina Juul Sundvall afløser Mariane Skadborg, der har været Frivilligcenter Frederikshavns leder siden starten i 2016, efter Mariane Skadborg gik på pension ved udgangen af juni.
Karina Juul Sundvall kommer fra en stilling som daglig leder og frivilligkoordinator i en ungerådgivning i Randers.
Centret byder hende velkommen ved en reception torsdag 29. august kl. 13-15.