Billede beskrivelse

Fremtidens fiskefartøj tager form

16. marts 2018 kl. 13.20

Projektpartnerne bag ’Fremtidens modulære fiskefartøj’ er nu klar til at præsentere første analyseresultat i udviklingen af et nyt fiskefartøj til kyst og kystnært fiskeri.

Det sker mandag 26. marts, hvor projektpartnerne opfordrer alle med interesse i moderne fiskefartøj til at deltage.

Bag projektet står de tre nordjyske virksomheder JOBI Værft Strandby, ShipCon ApS i Frederikshavn og SafeEx ApS i Nørresundby er sammen med DTU Aqua hovedpartnere i udviklingen af et modulært fiskefartøj til kyst eller kystnært fiskeri.

Målet er at udvikle et modulært fiskefartøj, som er multifunktionelt og kan omstilles til forskellige fiskearter og fangstmetoder efter behov.

Projektet, som nu har kørt i ni måneder, er søgt med hjælp fra erhvervskontoret Erhvervshus Nord i Frederikshavn, der er projektleder og administrationsansvarlig.

Partnerne repræsenterer en bred viden om skibskonstruktion, vedligehold, service- og vedligeholdelsessystemer, indretning, fangstredskaber og behandling af fisk.

Kombineret med de seneste måneders tætte dialog med fiskerne, spørgeskemaundersøgelse og udarbejdelse af driftsprofiler for de udvalgte fiskefartøjer, glæder partnerne sig nu til at præsentere resultaterne af første behovsafklaring.

- Det er helt centralt for projektet at inddrage fiskerne, så vi opfylder deres aktuelle ønsker og behov til et moderne fiskefartøj. Vi er derfor glade for, at vi nu kan præsentere et analyseresultat, der har et solidt afsæt i fiskernes input.

- Der er fortsat behov for deres løbende sparring, og opfordrer derfor alle med interesse i fiskefartøjet i at møde op til den forestående konference, siger Per Frank Hansen, erhvervskonsulent hos Erhvervshus Nord.

Projektet skal frem til 2020 arbejde afklare fiskernes behov og skabe formlen for et fartøj på 17 meter, som skal kunne skaleres både op og ned.

Planerne fremvises som nævnt 26. marts fra 13-17 i Kattegat Siloen, Silovej 8, Frederikshavn - Konferencelokale 1.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste