Frederikshavns Escape Denmark lukker
Anders Engsig Ditlevsen trækker stikket. Pandemien er en hånd nyser for det kun tre år gamle firma
KOMMUNEN: I efteråret 2017 åbnede Anders Engsig Ditlevsen sin virksomhed Escape Denmark i Kirkegade.
Ditlevsen.
Escape Denmark i Frederikshavn har fra dag et været baseret på Escape Room-konceptet, som tog sin begyndelse i Japan tilbage i 2007 og siden har spredt sig til hele verden.
Men næste år er det slut med satsningen med rum, med uhyggeligt temaer og virtual reality rum, hvor alle deltagere får et headset med VR-briller, hovedtelefoner og mikrofon.
Escape Denmark i Frederikshavn lukker nemlig med årets udgang.
- Corona har været hård, så jeg vælger at tage beslutningen selv inden jeg bliver tvunget til det.
- Jeg har valgt at holde åbent frem til nytår, så mine kunder med gavekort har mulighed for at bruge dem, så de ikke brænder inde, fortæller Anders Engsig Ditlevsen.
20.000 nysgerrige kunder har gæstet Kirkegade-rummene gennem de tre år og det er blevet til en udmærkelse på TripAdvisor med fem ud af fem stjerner i rating.
- Men nu ender rejsen erkender, Anders Engsig Ditlevsen.
- Vi har rykket folks grænser og fået udbredt kendskabet til Escape Rooms til en meget større kreds, end vi havde turde håbe på da eventyret startede.
Anders Engsig Ditlevsen har lavet en aftale med Funcenter.dk i Aalborg, så de overtager rummene i Kirkegade.