Billede beskrivelse

Frederikshavn med i ny kampagne: Sådan får du dit barn til at transportere sig selv i skole

20. april 2022 kl. 12.54

FREDERIKSHAVN: Ni nordjyske kommuner - blandt andet Frederikshavn - har i disse dage fokus på børns transportvaner for at hjælpe forældre til at lære deres børn at begå sig i trafikken.

“Har dit barn allergi for at transportere sig selv, eller mangler det bare din støtte?” Sådan lyder et af budskaberne i dette års kampagne, som netop nu kører på Instagram, Facebook og YouTube.

Målet med kampagnen ”Dit barn kan selv” er at inspirere forældre med børn i alderen 9-15 år til at gøre deres børn mere selvtransporterende.

Der kan være mange forskellige årsager til at børn endnu ikke selv kan transportere sig i skole. Alder og erfaring er en vigtig faktor. Derudover er øvelse også er altafgørende for at børn kan blive selvtransporterende. Flere og flere børn bliver kørt i skole, og det er en udfordring, lyder det i en pressemeddelelse om kampagnen.

- Det er vigtigt at understrege, at det kræver forældrenes involvering, hvis børnene skal lære at færdes sikkert på egen hånd i trafikken. Trafikken er jo som sådan ikke farlig, men jeg ved godt, at det ikke er alle børn, der har en sikker skolevej, eller som bor i en passende afstand til at transportere sig selv, men der er et stort potentiale for, at flere børn oftere kan cykle, gå eller tage bussen. Øvelse og et kærligt skub er vejen frem til at få flere børn til at blive selvtransporterende, siger Petrea Overgaard Busck, specialkonsulent hos Rådet for sikker trafik.

- Det er positivt, at der med denne kampagne arbejdes med at fremme unge menneskers brug af kollektiv trafik. Når du vælger at tage bussen eller toget fremfor bilen, vælger du nemlig også at investere i en mere bæredygtig fremtid. En investering der er til gavn for såvel dig selv, samt ikke mindst de unge mennesker, siger direktør for Nordjyllands Trafikselskab (NT) Thomas Eybye Øster.

DENNE hjemmeside kan man finde gode råd til at snakke med sit barn om trafiksikkerhed.

- Kampagnen skulle gerne inspirere forældrene til at lære deres børn glæden ved at transportere sig selv. Der er travlt i hverdagen, og det er ofte den nemmeste løsning lige at tage bilen. Men det kan skabe trafikale problemer og farlige situationer ude på skolerne, hvor infrastrukturen ikke er indrettet til de store mængder trafik, siger formanden for trafiksikkerhedsudvalget i Frederikshavn Kommune, Michael Koch Sørensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste