Frederikshavn Kunstmuseum passer på kulturen - og på dig

26. oktober 2020 kl. 16.00

Smittetallet stiger rundt omkring i verden, og alle skal gøre deres til, at det ikke løber løbsk igen. Derfor har Frederikshavn Kunstmuseum sat alle kræfter ind på, at det fortsat skal være en god, tryg og sikker oplevelse at gå på kunstudstilling. Lørdag d. 31. oktober er der fernisering på udstillingen EMBRACE THE DARKNESS med to af de mest anerkendte kunstnere i Danmark lige for tiden - Frodo Mikkelsen og René Holm - og Frederikshavn Kunstmuseum har derfor sat forskellige initiativer i søen for at sikre, at publikum ikke udsættes for unødig risiko og samtidig får muligheden for en spændende kunstoplevelse: 1) Museet har opstillet håndsprit rundt omkring i udstillingsrummet og ved indgangen; 2) Ferniseringsgæsterne vil blive lukket ind i små grupper for at sikre den nødvendige afstand; 3) Museets personale er meget opmærksomme og vil løbende holde øje med afstanden; 4) Museet vil altid følge regeringens anvisninger og vil, hvis det anbefales af Myndighederne, opfordre til brug af mundbind.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste