Billede beskrivelse

Frederikshavn Golfklub bliver vært for European Challenge Tour 2022

06. august 2021 kl. 17.15

Frederikshavn har i denne uge været vært for den professionelle golf tour, ECCO Tour som fredag sluttede med den svenske Tobias Edén som vinder.

Men selvom man netop har afsluttet en stor turnering, betyder det ikke, at den nordjyske golfklub slapper af.

For allerede næste år tager Frederikshavn Golfklub skridtet til næste niveau, og bliver vært for den danske afdeling af European Challenge Tour, hvor 156 internationale topspillere fra den 10. – 13. august 2022 skal prøve kræfter med den spændende og udfordrende bane.

Banen i Frederikshavn har fået stor ros af ECCO-Tour spillerne og er også allerede blevet godkendt af Challenge Touren.

- Det bliver super godt at få den danske Challenge Tour til Frederikshavn.

- Banen er spændende og krævende og står i denne uge fantastisk flot med masser af ros fra både ECCO Tour sponsorerer og ECCO Tour spillere.

Fredagen startede med Zander Lui Rivas i front i syv under par, to slag efter på andenpladsen var Lasse Jensen.

Zander og Lasse slog ud i førerbolden med Jakob Kollerup klokken 08:00, og her startede Zander med en bogey, mens Lasse Jensen lavede en birdie. Allerede efter et hul stod de to lige, og resten af dagen blev også tæt, hvor føringen skiftede frem og tilbage.

Tobias Edén der i første runde gik turneringens bedste runde i 66 slag, hvilket er ny banerekord, havde en svær dag på turneringens anden runde, hvor han faldt tilbage i feltet. Dagen i dag var dog anderledes, og svenskeren viste gode takter på forni med fire birdies. Efter 17 spillede huller var svenskeren tre under banens par. Med en par på det meget svære og smalle hul 18 ville Tobias vinde turneringen.

Og det lykkedes.

- Jeg er sikker på, at vi kan byde Challenge Tour spillerne på en krævende og fair test, understreger Flemming Astrup - promoter for ECCO Touren og Made in HimmerLand.

Aftalen vækker naturligvis også stor glæde for Frederikshavn golfklubs formand Kim Stubbergaard Reese:

- Det er helt fantastiske nyheder og et kæmpe scoop, ikke bare for golfklubben, men for hele Frederikshavn og Nordjylland. Vi glæder os helt vildt og lover, at alle i klubben vil gøre en kæmpe indsats for at banen står fantastisk, og at turneringen bliver en kæmpe succes.

Turneringen vil blive afholdt under navnet `Made in Frederikshavn Challenge´ og får en præmiesum på 1.5 millioner kroner. Hele budgettet for turneringen vil overstige tre millioner kroner og både Kim Stubbergaard Reese og Thomas Nielsen, salgsdirektør for Made in HimmerLand, der står bag turneringen, håber på at såvel kommune som lokale virksomheder vil støtte velvilligt op om turneringen.

- Turneringen er jo ”lillebror” til Made in HimmerLand, der spilles tre uger efter turneringen i Frederikshavn, og derfor en vigtigt brik i vores samlede markedsføring af golf i Danmark og Nordjylland. Med et budget på tre millioner, er det naturligvis afgørende at kommune som lokale virksomheder vil tage pænt imod os, når vi banker på døren, siger Thomas Nielsen med et glimt i øjet.

I år afvikles der helt ekstraordinært to Challenge Tours i Danmark, de spilles de næste to uger i Esbjerg Golfklub, der i år fejrer deres 100-års jubilæum.

Turneringerne kan følges på europeantour.com og eccotour.org. Der er fri entre, og publikum er meget velkomne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste