Billede beskrivelse

Frederikshavn er højdespringer i dansk tennis

Klubberne med den bedste medlemsudvikling - højdespringerne for 2020 - er fundet. Frederikshavn Tennisklub er blandt de bedste

27. juni 2021 kl. 05.10

Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis kårer i år 15 højdespringere.

Udmærkelsen går til de klubber, som har klaret sig bedst målt på medlemsudvikling det seneste år - altså denne gang i medlemstallene fra 2019 til 2020.

Frederikshavn Tennisklub er blandt disse højdespringere. Klubben gik fra 88 medlemmer i 2019 til 164 medlemmer i 2020. Det svarer til en medlemsvækst på 86 procent.

Der er især kommet gang i klubben, efter at de sidste år fik etableret en padelbane. Den er i år blevet suppleret med endnu én.

- I perioder har vi været tilbage til det liv, der var på tennisbanerne i Danmark i 80’erne, hvor vi var rigtig mange. Det en fornøjelse at komme op i klubben og se, at der igen bliver spillet på alle fem baner, og der er fuldt skrald på padelbanen. Det skaber det klubliv igen, som vi har skreget efter i mange år, udtalte formand René Jensen begejstret sidste efterår i et interview med Dansk Tennis Forbund.

- Tennis og padel supplerer hinanden rigtig godt i foreningsregi, og det er Frederikshavn et stråelende eksempel på. Det er rigtig stækrt, at klubben har satset stort på padel uden at gå på kompromis med udbuddet af tennisaktiviteter i klubben. Jeg glæder mig til at følde dem de kommende år, siger direktør i Dansk Tennis Forbund, Emil Bødker.

Væksten i dansk tennis begrænser sig bestemt ikke til de 15 højdespringere. Det samlede medlemstal i danske tennisklubber under Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis steg med mere end 10.000 medlemmer til 85.501 i 2020.

Det er fjerde år i træk, at tennissporten oplever øget medlemstilslutning. Medlemstallet er det højeste siden 2003.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste