Det nye/gamle orangeri understøtter Vesterports grønne ambitioner.
Livet her

Frederikshavn er frontløber: Gang i Danmarks første upcyclede orangeri

09. juni 2021 kl. 16:30

Torsdag tages det første spadestik til et 50 kvadratmeter stort orangeri bygget af brugte betonelementer som fundament, termoruder fra 80’erne i en trækonstruktion fra 1949, og murede gavle med mursten af genbrugssten; alt er selvfølgelig screenet for miljøskadelige stoffer.

Orangeriet opstilles i Vesterports afdeling på Provts Dreslers Vej.

Flere materialer kommer direkte fra renovering af Boligforeningen Vesterports Mølleparken, og Vesterport er dermed blandt frontløberne i den grønne omstilling til øget genbrug af byggematerialer.

Projektet understøtter vores grønne ambitioner, siger direktør Steen Andersen.

At skabe et orangeri med genbrugte byggematerialer er ikke bare et enestående projekt, men et koncept, som kan og bør anvendes bredt.

NBE-medlemsvirksomhederne Arkitektfirmaet NORD A/S, Frandsen & Søndergaard K/S, Titan Nedbrydning A/S er gået forrest i processen for andre virksomheder, som også gerne vil bygge cirkulært.

- Genbrug af byggematerialer i selv sekundært byggeri er mod al forventning en stor udfordring for myndighederne i deres sagsbehandling: lovgivningen er ikke særlig grøn, kan man sige.

- Den enkelte kommunes holdning er her afgørende, ser det ud til. I hvert fald er Frederikshavn Kommune gået all in, og vi kan kun sige tak for et supergodt samarbejde. Faktisk har Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet nu oprettet et kursus for miljøsagsbehandlere med Upcycling orangeri som case, fortæller markedschef i Titan Nedbrydning, Hans Ulrik Møller.

Konceptet for orangeriet er skalerbart, så både størrelse og arten af genbrugsmaterialer kan passes til. Og samtidig er det et ønske, at orangeriet kan demonteres og flyttes til andre lokationer, der gør det mere fleksibelt for bygherrer og eksempelvis boligorganisationer at tilbyde et bæredygtig grønt fællesrum i form af et orangeri.

Orangeriet opføres af NCC Building Vest - Nord i samarbejde med de lokale virksomheder Murerfirmaet Vilsen & Ulrich og PNP Entreprenør og forventes at stå færdigt til august.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu