Billede beskrivelse

Fransk og italiensk inspireret dametøjsbutik har ramt plet i Frederikshavn

11. august 2022 kl. 15.30

Chick boheme til kvinder i alle aldre, print og glade farver og lidt til den rummelige side. Sådan beskriver daglig leder af Marta du Chateau i Frederikshavn, Bethina Dam, den kollektion, der lige nu fylder butikken i gågaden. Og lige om lidt er der modeuge i København, og så glæder hun sig til at se, hvad der kommer i løbet af det kommende år.

- Marta Du Chateau er, trods sit fransk navn, et dansk mærke, der blev skabt med en vision om at skabe et fedt og hurtigt omsætteligt sortiment, så der hele tiden bliver plads til nyt, og altid i et prisleje, hvor alle kan være med. Inspirationen bag Marta Du Chateau’s tøj kommer fra det franske og italienske modebillede, fortæller Bethina Dam.

Billede beskrivelse

Marta Du Chateau lancerer hele tiden nye kollektioner, fordi moden hele tiden fornyer sig, og her er folkene bag brandet rigtig gode til at være med og ramme de rigtige trends, der netop nu spiller en stor rolle. Her er både plads til det feminine look, boheme, eller det mere rå look.

Marta Du Chateau i Frederikshavn åbnede i maj sidste år som mærkets første konceptbutik i Danmark. Siden er der åbnet endnu en butik i Aalborg. Frederikshavnere har taget rigtig godt imod Marta du Chateau, der siden starten har udvidet med en webshop og liveshopping via sociale medier.

Billede beskrivelse

- Her hos Marta Du Chateau i Frederikshavn vil vi gøre alt for, at kunderne føler, at de får den bedst mulige service. Vi glæder os til at hjælpe dig med at fylde tøjskabet op med Marta Du Chateau, slutter Bethina Dam.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste